Usikkerhed

Usikkerhed er en meget stor del af mit liv. Jeg har også været i tvivl meget længe, om jeg skulle lave denne blog. Jeg var bange for, at være en wannabe. At jeg bare lavede bloggen for at være lige som alle andre. Jeg er bange for hvad andre tænker. Hvis jeg møder nye mennesker tør jeg ikke snakke med dem. Hvad hvis jeg siger noget forkert? Hvad vil de ikke tænke om mig? Der er en masse tanker der kører rundt i hovedet på mig. Hvis jeg endelig tager mig sammen og siger noget til personen snubler jeg over ordene og det lyder helt forkert. Jeg får lyst til at gemme mig væk, slå mig selv. Gøre et eller andet ved mig selv. Slette det jeg lige sagde. Samtidig med jeg hører disse ord i mit hoved. “Det skulle du ikke have sagt. Hvad tænker hun ikke om dig?” Hvis jeg har skrevet med en person over facebook eller andre lignende websider. Hvis jeg møder ham i virkeligheden gemmer jeg mit hoved. Kigger ned i jorden og lader som om jeg ikke har set ham. Jeg er bange for hvad han vil tænke om mig. Hvor grim han vil synes jeg er i virkeligheden.

Nye mennesker er også nogle gange dem jeg har kendt i 3 år snart…